Det kunne være endt med en rigtig fin ørred...
Da vi gik ned på kysten, så delte vi os. Lisbeth begyndte fiskeriet umiddelbart med det samme, mens jeg gik om på en af min fine pladser. Efter en rum tid fik jeg øje på Lisbeth, hen var på vej om mod mig. Men vi spiste vores medbragte madpakker, fortalte hun at hun ikke havde set andet end et par hornfisk. Forinden havde jeg haft en hornfisk, den satte jeg ud igen da den ikke var ret stor. Kort efter fik jeg en smolt, den kunne ligge i hånden og måske var den et varsel om endnu en ørred. For da Lisbeth gik ned mod mig, så spurgte hun om jeg havde haft fisk, om jeg havde set noget til havørreden. Lige inden skiftede jeg til en kobberbasse og det var i første kast efter skiftet, at jeg fik et rigtigt godt hug. I hvert fald nu kunne jeg sige, ja, en meget lille og nu var der god ørred. Den virkede tung og da den sprang ud af vandet kunne jeg se, at den var rigtig godt i stand. Jeg fik samlet linen op på hjulet og var faktisk ved at have kontrol over fisken, da den trak mod højre, sprang et par gange, for så at aflevere fluen tilbage til en skuffet fisker. Den slog sig sgu´ af - øv, men jeg ved hvor den står...
Sommeren er kommet og alting er i gro, det er båden på billedet et godt eksempel på!..... |
Og så hugger der en fin ørred..... men den smutter desværre efter en fin og springende fight...