Dobbelt regnbue = 2 fisk....
Det var temmelig blæsende og jeg havde fiskefeber, da februar ikke kastede de mange ture af sig. Allerede inden jeg kom rigtigt i gang viste vejret sig fra en af sine smukkeste sider. Midt mellem drivende skyer, byger som drev forbi og hård vind dukkede der en dobbelt regnbue op. Der var noget i gærde, for pludselig var det som der kom liv i vandet. Jeg fik hug, var ikke rigtigt forberedt, men fik kontrol og kunne lande en fin lille fisk. Derefter en mindre fisk og i bagvandet til en pynt vendte en fisk da jeg tog fluen ud af vandet. Et kort kast og et hårdt hug, der var fast fisk igen. Det var igen en fin fisk på 46 cm., den havde godt fat i Pattegrisen og var prisgivet. Den kom i bæltet og jeg var fint tilfreds. Det sluttede alligevel med en lille fisk mere. Den kom ud og jeg tog hjem i varmen. Det var stadig en ret kold vind der blæste derude i dag...
|