Lisbeth fandt dem igen... Langt ude...
Super vind til en højrehånds fluefisker. Jeg kunne virkelig kaste langt, men alligevel ikke så langt som Lisbeth. I mit første kast fik jeg fisk, den var lille, men det gav mig troen på, at der var flere at komme efter. Først da Lisbeth fandt spottet, og det var rigtig langt ude, da kom der for alvor gang i fiskeriet - hendes fiskeri. Jeg måtte hele tiden lægge øre til "Fisk!" - det ta'r jo lidt af fokus fra en selv... og jeg er ikke misundelig... Men er der små fisk, så er der også store fisk. De skal bare lokkes. Det lykkedes så ikke i dag. Fantastisk flot plads, især når solen går ned over Nekselø...