Blankt vand, sensommer og Sejerø færgen glidende forbi i baggrunden = Makrel
Den gled forbi os flere gange den dag
Vi fik ikke talt hvor mange gange vi så færgen komme, enten fra Sejrø eller fra Havnsø - men vi havde en dejlig dag på vandet. Solen skinnede som besat da vi kom op Nord for Nekselø - I Havnsø fik vi faktisk et par dråber, ikke til at tro når man ser billedet her. Blinket til venstre er Lisbeths gul/grønne Boss blink - enten er færgen meget lille eller Lisbeths blink meget stort!!
En spandfuld Makrel m.m.
Med et vådt håndklæde holdt vi Markrellerne nogenlunde friske i varmen - det var også nødvendigt at hælde lidt frisk vand på med jævne mellemrum, vi slap for "slappe" Makreller og alle blev slagtet og frosset ned. Det blev også til en enkelt fin hornfisk, det var Lisbeth som kunne lægge den i spanden.