Super flot Steelhead gik bevidst efter fluen...
Efter som vinden kom fra en, for Græsmarken, gunstig retning, så blev de der vi først kørte ud. Men ude på pladsen holdt der 5 biler og neden for gik allerede tre mand. Vi bakkede ud og kørte mod Kalundborg. På det sydøstlige stykke af Asnæs var der kun en bil, der var tre mand i gang med at gøre klar. To af dem var allerede i vandet og den tredje var næsten klar. Vi blev enige om, i hvilken retning de og vi gik. Ganske få kast fra Lisbeth udløste et "Fisk..." og et Neejjj osv... - Hun mistede hurtig en fisk og mens hun piskede vandet ud for fisken til skum, så sneg jeg mig forbi og begyndte mit fiskeri. Ganske få kast og jeg fik fast fisk. Desværre hoppede den af ganske tæt på mig. Det var en lille fisk, så det lever jeg med. En anden fisk jagtede tydeligt inde under land, et par meter fra mig og forsvandt lige så hurtigt som den kom. Lisbeth ville længere op af kysten, op til noget sandbund sagde hun. Jeg fortsatte og kunne derfor ikke holde øje med om hun havde succes med fiskeriet. Et par kast senere fik jeg et godt hug, fisken ruskede godt i stangen, men efter kort tid smed den fluen. Igen en mistet fisk. Det skulle gentage sig kort efter igen. Denne gang kastede jeg langs land. Fisken tog fluen hård, den kom inde fra det lave vand under land. Den sprang sidelæns ud af vandet, mens den samtidig rystede kraftigt med hovedet. Den spyttede også fluen ud. Nu var der fisk tænkte jeg og jeg gik nu ud i badekaret og fiskede op langs kysten. Pludselig så jeg en fisk springe, en god fisk. Da bølgerne havde lagt sig formede der sig en lille kile, den kom nu i retning af mig. Jeg tænkte "regnbuer", så jeg lagde min flue i retning af kilen, men kastet lå for langt ude. Speed indtagning og et nyt kast, det landede halvanden meter fra kilen. En pludselig "udbryder" tog retning mod nedslags stedet og et hård hug var resultatet af udfaldet. Jeg havde endelig en god fisk på min nye stang. Det var en tung fisk kunne jeg mærke, den arbejdede tungt og faktisk hurtigt. Det gik alligevel en rum tid før jeg med sikkerhed kunne konstatere, at det var en regnbueørred. Den så meget blank ud mens den kæmpede for sin frihed. Da den endelig lå i nettet kunne jeg se, at det var en rigtig fin og tyk fisk, halefinnen var hel og fisken var bare blank. En flot Steelhead vil jeg sige. Den var kun 48 cm. lang og vejede hele 1,66 kg. - Lisbeth havde ikke haft større fisk, men et par mindre ørreder og en sej. Hos de andre fiskere havde den ene mistet to regnbuer, meget større end min, men ikke blanke og ikke med hele haler. Derude skal jeg vist forbi en af dagene igen...