Der er stadig mange hornfisk derude...
Man kan ikke sige, at de stadig står i kø for at bide, men med fluen er det stadig, eller næsten, hver gang fluen tages ind, at man mærker hornfiskene slå til fluen. Til gengæld er det "småt" med ørreder for tiden. Jeg lykkedes med to meget små ørreder her søndag aften. Lisbeth havde hug nogle enkelte gange, men ingen af dem huggede så de blev siddende. Jeg fik en enkelt hornfisk og som nævnt to små ørreder. Vind og vandt passede os fint. En sydøsten vind gjorde fluefiskeriet lidt mere besværligt end ønsket, men det lykkedes mig alligevel at få testet mit nye tilpassede skydehoved. Til min klasse 7 stang havde jeg købt et klasse 8 skydehoved på 9.30 meter, 18 gram. Det klippede jeg én meter af og fik på den måde et kort skydehoved på den anbefalede vægt på ca. 16 gram. Korte skydehoveder er fine til fiskeri med god vind ind bagfra. De lægger sig ikke så flot, men er nemmere at arbejde med i rygvind. Så jeg fik øvet mig lidt med nyt skydehoved.
|