Igen masser af action...
Et nyt lag hestemøg er gravet ned i højbedene og det seks meter brede buskads mod nord, er klippet så vi kan se ud over landskabet. Så er det vist tid til en fisketur. Vi kørte mod Asnæs, vinden kom fra nordøst og vi lod os drive i retning mod sydkysten derude. Der var ikke andre end os derud, så vi kunne stille og roligt begynde vores fiskeri. Lisbeth kæmpede en brav kamp, men kunne overhovedet ikke lokke fisk til hug igen i dag. Jeg har et område hvor jeg altid har kontakt, også denne gang var der fisk. Desværre ingen var store nok, selv om den sidste var på vej i den rigtige retning. Den landede lige under de 40 cm., et godt tegn måske... Jeg ledte igen i dag efter regnbuerne, men de er som sunket i havet...