31 fladfisk, 2 hornfisk og 1 havørred....så blev lageret igen fyldt...
Det begyndte faktisk dagen før da vi kom hjem fra arbejde. Vi spiste hurtigt lidt aftensmad og drog af sted mod Havnsø for at stampe sandorm. Netop fordi vejrudsigten for lørdag sagde "Meget lidt vind" så vi stort på, at der kunne komme byger i løbet af lørdagen. Efter en times tid havde vi sandorme nok til lørdagens tur på vandet, Lisbeth tog hjem og jeg blev derude. Jeg har først fødselsdag i juli, men Lisbeth gav mig "den ene" af mine mange kommende gaver på forskud, så en ny fluestang var indkøbt og nu skulle den prøves. Det krævede lidt tilvending, men fedt var det da det "kom til at swinge". Jeg fiskede i fuldstændig vindstille vejr og alligevel lykkedes det mig at lægge godt med line ud med min nye klasse # stang.
|
Det var faktisk første tur på vandet i år!!!
Det er rigtig fedt når fladfiskene viser interesse for vore agn...
|
Enten er vi bare ikke gode nok til at komme af sted, eller også har vejret bare ikke været til det endnu. Jeg tror på det sidste, i hvert fald i forhold til hvornår vi selv har været klar til at tage af sted. Men nu fik vi gjort båden klar, med et kort servicetjek og et nyt batteri. Fra Havnsø gik det mod Ordrup, hvor de næste mange timer gik med at sætte sandorm på vores kroge, holde øje med en vippende stangspids mens den fiskede fladfisk, spise madpakke, drikke kaffe og rigtig hygge - også selv om der kom et par småbyger ind imellem.
Som stangspidsen viser på den lille filmstrimmel her til venstre, så er der fisk som viser interesse for vores agn. Sidst på strimlen slår Lisbeth bøjlen på hjulet fra, det gør vi altid når fladfisk viser interesse for vores agn. Derefter løfter vi stangen ud af stangholderen eller sidder vi med stangen i hånden, så venter vi nogle sekunder før vi igen slår bøjlen til. Det giver fisken ro til at sluge byttet den har jagtet - Jagtet fordi, vi ligger aldrig for anker, men sørger får at båden hele tiden er i drift. Går det for stærk sætter vi et drivanker og er det ikke nok, så sænker vi også bådens anker ned på bunde, men kun lige så det ikke bider sig fast i bunde. |
Der var rigtig meget liv dernede, men ikke alle de steder vi valgte holdt store fisk - Et mønster vi ofte ser er, at ligger vi på vanddybder fra 4 til 9 meter fanger vi flest gode fisk, tager vi ud på dybder på 12 og derover, så vrimler de med meget små fladfisk. I år fangede vi ingen fjæsinger, men jeg så en enkelt følge en fladfisk op til overfladen.
Da ormene var brugt op lå der 31 fladfisk i spanden og vi drog mod Nekselø.
Vi afslutter altid vores fladfisketure med at dørge langs Nekselø eller ovre på kysten op langs Vindekilde Strandvej. Her tog vi til Nekselø. der gik heller ikke lang tid før jeg fik en meget lille havørred, den var fyldt godt op med havlus. Lisbeth fik i løbet af aftenen en enkelt ørred som hun fik rystet af, mens det gik bedre med hornfiskene. Hun fik blandt andet en rigtig fin og tyk "Efterårs hornfisk". Jeg satte på et tidspunkt et hvidt tobis blink på min line, kort efter huggede en fin havørred og vi kunne efter en fin fight nette en fisk på 47 cm. - Lisbeth så en fin fisk springe ikke langt fra båden, jeg så kun nedslaget - men vi var oppe på omkring en 3 kilo. Jeg lagde et kast ud i retning af fisken og lidt efter tog en fisk blinket lige under overfladen - det var et hårdt hug - faktisk huggede fisken blinket bagfra, hvilket bevirkede at jeg med mit tilslag blot trak blinket ud af de hårde dele i ydermunden. Det var helt sikker den store fisk som huggede....det vil jeg til en hver tid påstå !!!