Det blev en god optakt til sensommerens fiskeri...
Dagen før kom vi hjem fra vores ferietur til Norge. Efter 14. dage med små fjeldørreder for enden af fiskestangen, så trængte vi til at komme på kysten igen. Vi havde i starten ikke de store forventninger til havørred, vi ville blot se om det var tid til fjæsing fiskeriet. Jeg lagde ud med at sætte to små ørreder tilbage i deres rette element igen og Lisbeth brugte kun tre kast før hun råbte "fisk" og "den er god nok".... Hun landede efter en kort og hektisk fight, med friske udløb, en noget tungere fisk end hvad vi lige havde vænnet os til i Norge. Den var flot og målte mellem 43 og 45 cm. - En god start på vores sensommer fiskeri. Vi fangede også en del fjæsinger og Lisbeth mistede en makrel og en hornfisk. Vi blev i området til mørket faldt på, men det blev ikke til flere havørreder.