Aftentur med fisk i mørket...
Lisbeth var sikker i mælet da hun ringede tidligere på dagen, vi skal til Skamlebæk i aften, det er sidste dag i denne omgang med godt vejr. Så da hun kom hjem tog vi os en hurtig klemme, pakkede og kørte mod Skamlebæk. Hun mener stadig hun har en fisk stående og vente på sig derude, vi måtte da ud og se om ikke den ville med hjem i dag. Lisbeth gik mod øst, plejer hun, og jeg gik mod vest, det plejer jeg.... Efter nogen tid ringede jeg hende op, en anden fisker råbte et eller andet i nærheden af hende - han havde fanget en torsk, sagde hun, han blev overrasket og ville gerne dele oplevelsen med andre. Men hun havde intet mærket. Jeg var kommet godt hen af kysten da jeg fik øje på en fisk, den vendte i overfladen. Min flue landede kort efter lige i området og fisken huggede med det samme. Desværre en lille bandit, ligesom de næste to jeg fangede også var. Vi mødtes ved trappen for at fiske færdigt, lige inden hun kom blev jeg bekræftet i, hvor vigtigt det er at affiske området langs kysten. Da jeg efter et kast, vinkelret på kysten, ville lægge et kast lang med land kom en fisk på halvandet kilo ca. svømmende forbi -den blev desværre skræmt og fløj af sted lang land. Jeg fik Lisbeth til at affiske det indre badekar, men uden resultat. Men inden hun begyndte fiskeriet langs land, så lagde hun et kast ud i mørket og med det samme var der fisk. Desværre, igen en lille fisk, men den store + den hun har stående, de er der endnu...