Hitra, sommerferien 2014 - anden del af turen.
På turen fra Tännäs stødte vi ind i feriens eneste elg, "en svensk Volvo" holdt med blinkende lygter og vi sagtnede farten, langs vejens bevoksning stod en stor sort elg med en enorm opsats...... flot syn, men kameraet var desværre ikke klar.
Efter lidt god mad og en hurtig inspektion af fiskecampen, kunne vi drage ud på vores første fiskeoplevelse.
Ved en nærliggende "badesø" (brrr..) havde vi før fået fisk, så vi tog en tur hen til den. Lisbeth var først til at mærke og fange fisk og glæden var stor.
Tilbage i campen blev der grillet fjeldørred og ved "filepladsen" (norsk) er der altid folk i gang med at rense og filetere dagens fangst.
På den sydlige ende af øen fandt vi en gammel fiskeplads, her fiskes over dybt vand med en 10 fods stang og 18 grams blink.
Det varme vejr var hårdt for øens to lakseelve, indtil nu var der fundet 35 døde smålaks nedenfor elvens udløb. Vi så flere smålaks springe, de gik i poolen ved elvens udløb i saltvandsfjorden, hvor de ventede på mere vand i elven før de kunne gå op.
Søndag aften skulle der være sommerfest på campingpladsen, alle tog selv mad med og der blev lavet en kæmpe buffet hvor vores bidrag blev grillede fjeldørreder, men de skulle først fanges.
I vores søgen efter ferske vande pegede Lisbeth bestemt på et større vand og sagde: "dér skal vi fiske efter fjeldørred" - OK, er du sikker på det er ferskvand sagde jeg og hun var sikker i sin sag, hun havde set en fisk ringe..... I øvrigt smagte hun på vandet og gav derefter udtryk for at det var ferskvand, jeg gjorde tørfluen klar, eller forsøgte at ramme krogøjet med min line uden min læsebrille. I mellemtiden havde Lisbeth allerede haft hendes første kast med et lille blink og efter kort tid råbte hun "fisk"..... Det er en go´ fisk !! Jeg fik ramt knappen til optageren på kameraet og som filmen viser, så fik hun sig noget af en overraskelse... en "sej" oplevelse.... |
|
Endelig nåede vi det rigtige fjeldørredvand... Vi pakkede hurtigt tingene og smuttede længere mod syd, nu befandt vi os på modsatte side af øen, endnu en af vores gamle fiskepladser skulle prøves. Her var fjeldørreder, så vi var havnet det rigtige sted. Inden for forholdsvis kort tid fik vi tre fine fisk. Vi tog dem med til campingpladsen og gjorde dem klar til aftenens fest. I øvrigt en rigtig hyggelig aften hvor vi fik smagt forskelligt fra det tyske køkken og hvor vi så kunne supplere med vores fangst - grillet fjeldørred - hvilket ikke mange af gæsterne havde smagt før, de fisker stort set alle fra deres både efter større bytte. Vi havde også taget en flaske Gammel Dansk med ned på grillpladsen, "det var medicin" sagde de som turde prøve. |
|
"Klipfisk" eller fiskeri fra klipperne - der var mange store makrel og de huggede villigt.
På klipperne ved campingpladsen fiskede vi efter makrel, et par enkelte sej var også interesseret i vores blink. Senere på dagen fik jeg en fin torsk på en 2-3 kg. Om aftenen fangede man makrel inde ved bådpladserne, de kom i store stimer. Vi fangede selv en del makrel, fem af dem tog vi med - jeg fileterede dem og vi frøs dem ned til senere. Senere skulle så vise sig at være i Hemsedalen som var vores næste destination. |
|