Vinden lagde sig og jeg smuttede på kysten...
Planen om at komme på kysten var skrinlagt, lige indtil vinden pludselig løjede af. Klokken var efterhånden blevet 18.00 og vi havde gang i andre fredagsplaner, men pludselig lagde vinden sig som nævnt og Lisbeth var ikke længe om at tænde gløden i mit fiskehjerte.... Hun ville ikke med, men nu måtte jeg af sted. Ude på pladsen var jeg helt alene, vandet var underligt, masser af flydende græs og tang rund omkring, halvstore bølger rullede ind over banken og vinden kom, drejede og gik som den havde lyst til. Hornfiskene var til stede, der gik ikke lang tid før de første fulgte fluen og nappede/huggede på livet løs. Men i starten blev ingen hængende, flere flueskift senere fik jeg en fin hornfisk, mistede igen flere, tabte en jeg lige havde afkroget.... så de var der da. Midt i al´ hornfiske virakken huggede pludselig en bedre fisk, det var godt nok en mindre havørred, men fedt at de også var til at friste med en flue. Den kom ud igen efter endt fight og jeg kunne glæde mig over at have fået det jeg kom efter, nemlig havørred!!