En kyst med mange muligheder
Nu har vi efterhånden besøgt pladsen flere gange, der er fisk og der kan fanges, både fladfisk, ørred, multe og sikkert også makrel og sej.
Vi har boet på campingpladsen, som ligger med udsigt ud over Storebælt og med fin adgang til kysten. Det er fedt at stå tidligt op for derefter at gå direkte ned på kysten og fiske. Pladsen ligger nogenlunde i læ ved nordlig og nordøstlig vind, der kan være lidt grumset efter en gang vestenvind, men det er vist alment kendt. Ikke lang mod syd ligger Reersø og lidt før Reersø kommer et Å udløb, Halleby åen, så der kommer trækkende fisk forbi og ved Reersø finder man jo de store bure fyldt med regnbueørreder, og disse ser vi ofte på dette stræk. Du finder pladsen ved at dreje mod vest der hvor vejen drejer ned mod Ubby. Der er skilte helt ud til Campingpladsen og der kan parkeres lige nord for Campingpladsen. |
Parkering lige nord for Ugerløse Holiday Centre eller lej en hytte, lig i telt eller kom med campingvognen.
|