Sommertogt i Hemsedalen.. og omegn!.....
Det var fjerde gang vi kom til Hemsedalen og anden gang vi havde booket ophold i 14. dage, i en af Elvely Campings hytter. De havde haft en periode med varmt vejr, derfor var elven ikke på sit bedste niveau, vandstanden af lidt under normal for årstiden. Vi vil helst fiske når vandstanden er lidt højre, især efter regnvejr, her flytter fiskene sig nemlig og vi har efterhånden fundet os en række pladser hvor vi søger elvens fisk. Allerede den næste morgen, efter ankomst, var der skyer på vej. Vi sad og nød vores første "ferie morgenbord" på hyttens terrasse, mens der i baggrunden trak lidt tunge skyer ind. Det blev så de næste 14. dages vejr vi så komme.
Jeg havde forberedt lidt fluer til dagens Hemsila fiskeri. De skulle helst gå dybt og kunne modstå den kraftige strøm, når jeg fiskede dem i de dybe huller og hen over nakkerne, der hvor elven brækker og vandet forsvinder nedover... |
Lisbeth blev dagens fisker, hun lykkedes med at overliste en fin lille ørred og dagen var sådan set reddet. Sidste år kiggede på vi på, hvordan hun fik sine små blink til at arbejde lokkende, uden at de på grund af strømmen, i høj fart, blev spolet ind med det samme. Den teknik ser det ud til at hun nu mestrer og hun får virkelig fisket dybt, meget vand og hen over bunden uden at sidde fast. Jeg fik et par meget små ørreder, som begge kom ud igen. Ud på aftenen regnede de meget og i løbet af natten var farven på elven blevet lidt mere brun og det spritklare vand var væk. Vi prøvede af flere omgange, de næste dage, at fange fisk i elven, men uden held. Derfor blev der brugt en del tid på søerne oppe på fjeldet. Vi nød det gode friske fjeldvejr og fangede da en del mindre fisk. De blev taget med og lagt i fryseren til den senere "fiskefestival" vi nå afholder for tredje gang.
Der var dage hvor vi søgte andre steder hen, bl.a. tog vi igen en tur til Lærdal, hvor vi kørte gennem den ca. 26 km. lange tunnel til Aurland. Herfra kørte vi tilbage over Aurlands fjeldet, hvor vi ca. 1300 meter oppe løb ind i sneklædte klippelandskaber. Nede i Lærdalen prøvede vi at fiske i fjorden. Vi "lånte" en privat anløbsbro og havde med det samme dybt vand under os. Hverken store stimer af makrel, sild, torsk eller andre fisk ville have noget at gøre med os, derimod var Lisbeth i stand til at logge berggylten til hug. De blev selvfølgelig sendt retur igen. En flot tur, hvor den lille by Aurland er rigtig hyggelig at besøge. Vil man se mange Japanske turister, så skal man blot køre nogle kilometer længere ind i fjorden, her lægger de store luksus linere til og turisterne strømmer i land. Et ikke så charmerende skue vil jeg mene, men vi er jo også turister...
Ved en anden lejlighed, kørte vi ind på Gol fjeldet, her studerede vi fiskemulighederne og købte efterfølgende dagkort til området. Man kører på grusvej og skal være indstillet på, at det sviner en del. Vi var tillige lidt uheldige, de havde gang i renoveringen af deres vejnet på fjeldet og de resulterede i meget ujævn kørsel = særlig langsom kørsel... Men alligevel et besøg værd. Der er flot deroppe og der er en del fiskemuligheder. Vi testede en sø hvor adgangsforholdene var ret gode, allerede i femte kast fik jeg kontakt. En god fisk havde taget min flue, denne gang monteret for enden af en Bombarda rig. Det var en fin fisk når man ser på hvad vi normalt fanger i søerne på fjeldet. Den gav en fin fight og Lisbeth nettede den flotte fjeldørred for mig..... 36 cm. og i rigtig god form. Den smagte fortrinligt...
På en af vores ture mødte vi en elg. Vi talte med en nordmand, som tydeligvis blev imponeret, han havde kun mødt elgen to gange i hans liv. Den ene gang i Sydnorge, en anden gang i Sverige, hvor hans bil blev totalskadet...
|
Vi har nu set det store dyr nogle gange efterhånden og hver gang er det lige fascinerende... Naturen deroppe er stor.
|
Efter 14. dage, hvor udgangspunktet for turene var vores hytte og campingpladsen Elvely, så var det blevet tid til vores "Fiskefestival". Aage, som har lært os området at kende og som, sammen med Anni, har holdt sommerferie på Elvely Camping i snart en menneskealder, havde gemt lidt fisk og sammen med vores fangster, så kunne vi begynde tilberedningen af fisk til vores komsammen... Lisbeth har hver gang lavet hendes fiskesuppe og lidt andre overraskelser, mens jeg står for filetering og gravning af udvalgte fisk. Aage fik hans hårdt tiltrængte Olsen fluer + et par "bonus" fluer og aftenen endte endda med lagkage, den bestod af friske hindbær og håndpisket flødeskum...mmmmm