Ingen store, men masser af action...
Vi håbede på en gentagelse af mandagens fiskeri, men forholdene i dag var svære. Vinden blev i sydøst, altså vi blev ikke hjulpet på vej af et vindskift. Der var stadig masser af strømbælter derude, men de var "fisketomme". I starten lykkedes det mig at lokke et par små fisk til hug på mindre fluer. Da det blev hen under aftenen, skiftede jeg til en Pattegris og den svigter bare aldrig. Igen en mindre fisk huggede fluen. Lisbeth kæmpede bravt i dag, men hun var over hovedet ikke i kontakt med fisk. Solen skinnede skønt derude, lyset var virkelig flot. Jeg benyttede muligheden for at tage mange billeder af fightene med de små fisk...