"Jomfrutur" til Glænø
Der var melding om fisk på Glænø.... da vi aldrig har været der, besluttede vi os til at tage et smut ned for at se området. Efter en køretur på ca. 60 kilometer ankom vi til en forblæst kyst, men vinden kom heldigvis fra øst/nordøst - en vindretning som var passende dernede. Der var delvis læ og med hætten oppe, så gav denne marts dag os en helt fin oplevelse. Vi blev i området ved P-pladsen, så vi fik ikke udforsket hele området. Da vi ankom løb vi ind i Finn, han var dernede med en makker. De havde begge fanget en del mindre fisk. Der gik heller ikke lang tid før jeg i et badekar, tæt under land, fik en tyk undermåler. Vi skal derned en anden gang, helt sikkert. Sjovt at møde nye pladser, som allerede ved første øjekast ser indbydende ud. Koldt og blæsende, sikkert den tanke som holdt mange fra at tage på fisketur, men ikke os...