Denne tur til Samsø kom vist til at handle mest om mig, Lisbeth var da i kontakt med et par fisk, men jeg løb vist med opmærksomheden. Se med her.....
Vi ankom til sommerhuset, det var stadig lidt koldt husker jeg og alligevel var skovens dyr begyndt at vise sig, både ved og i området omkring huset.
Allerede dag 2 skete der noget, vi var taget til Nørreskifte og jeg havde efter kort tid en fisk efter blinket, den vendte og forsvandt - den måtte jo blive i området tænkte jeg og gav ro et øjeblik - jeg stod bag en stor sten og havde lagt mit 10 gr. Møresilda kobber/rød ud over området bag stenen - kort før stenen kom hugget og efter en fin fight landede jeg den første på 3 kg. - Lisbeth havde lige fanget en undermåler, den tabte hun af bar forskrækkelse da jeg kom gående med min fisk.
Dag 2
To dage senere tog vi til Langør, også her kom der gang i den - Lisbeth var gået ud på revet og jeg fiskede lige efter revet - helt ude i kastet huggede denne fisk, jeg var nødt til at holde stangen højt hele tiden på grund af de mange sten og tangbuske, der dækker området. Det var en "herrefight" og det lykkedes også til sidst at lande denne fine fisk på 2,5 kg. - blink, igen Møresilda 10 gr. Kobber/rød
Dag 4
Dagen efter kørte vi til Issehoved, vi gik ned på stranden på Østsiden og Lisbeth ville begynde umiddelbart efter vi kom ned. Jeg besluttede mig for at gå ud til nordspidsen på Issehoved, efter nogle få kast fik jeg en følger, blinket var nu så tæt på land at jeg kunne se både blink og fisk - den var interesseret, men svømmede roligt bag blinket - jeg lod blinket falde ned på sandet, fiske gled udad og forsvandt - jeg gik nogle meter op på land, satte mig på hug og kastede - kort efter kom blinket til syne og som en raket kom fiske igen, denne gang for at hugge mit 10 gr. Kobber/rød Møresilda - vægt 3,2 kg. Nogle kast senere fik jeg nok øens/forårets første hornfisk, en ordentlig en må jeg sige.