Endelig oplevede vi Ærø i et fantastisk efterårs humør...

Turen og huset var planlagt et halvt år i forvejen, så vi kunne kun håbe på hæderligt fiskevejr. Vi fik hvad vi drømte om, efter halvandet døgn lagde vinden sig og solen skinnede fra en skyfri himmel. Vi ankom lørdag, det regnede og blæste som lovet. Efter udpakning i sommerhuset kørte vi en runde på øen, der var mange fine fiskepladser klar til os kunne vi se. Få steder gik der fiskere, nummerpladerne var tyske, altså som altid, en del tyske lystfiskere. I løbet af ugen så vi faktisk ikke rigtigt noget til disse fiskere. Enten var de taget hjem eller også var der kun få fiskere på øen. Om søndagen blev vejret allerede bedre og "der oste af fisk". Vi var ikke længe om at smøre madpakker og komme ud af døren. Jeg havde læst, at lystfiskerforeningen derovre havde fiskedag, så vi regnede med at se en masse fiskere. Men vi så faktisk ikke rigtigt nogen. Ugens højdepunkt var faktisk ikke fiskeriet, men det faktum, at vi havde valgt øen som det sted, hvor vi skulle giftes. Som skrevet så gjort, om torsdagen sagde vi ja til hinanden 10.30 om formiddagen, det tog mig altså ca. 33 år at fighte den hjem... (Lisbeth ville have sagt det samme!!). Vi kørte efter ceremonien direkte tilbage til sommerhuset, klædte om og tog på kysten. Om aftenen spiste vi på en hyggelige restaurant i Ærøskøbing. Super dag, hvor Lisbeth faktisk fik turens største fisk... og det var ikke mig!... 
Billede
Så glade, men vi skal i fisketøjet og af sted....

Det betaler sig at lytte til de lokale...

Sidste år fik vi et par staldtips af en af de lokale lystfiskere og det gjorde vi brug af her på en af turens første fiskedage. Fiskeriet minder meget om fiskeriet i bunden af Isefjorden. Vandet er forholdsvis lavt og der er tale om blød bund, men der er masser af fisk. Lisbeth nåede faktisk at miste et par fisk før jeg fik hug. Jeg havde to undermålere før jeg fik et godt hug. De var en god tyk fisk der havde taget min flue, den gik tungt og var bestemt ikke klar til at give op. Jeg fik den efterhånden træt og kunne lande en fin fisk på 44 cm. - Den tog vi med hjem, jeg filletterede den og frøs den ned. Vi skulle have den at spise om onsdagen....

Vi var meget rundt på øen...

De efterfølgende dage flyttede vi os i forhold til vinden, vi kom rundt på mange pladser. Nogle dage var der mange fisk i området, andre dage var dage hvor vejret simpelthen gjorde det til en fin oplevelse at være på Ærø, altså set med en lystfiskers øjne. Det var dage hvor det næsten var for godt vejr. Vi fiskede ved Søby, Urehoved, Drejet, Voderup, Borgnæs og flere andre steder. Alle fine fiskepladser, der er et besøg værd. Men der kan også være mange fiskere på øen, så en gang imellem må man køre rundt for at finde steder hvor man kan gå og hygge sig med sin makker. Vi var heldige, for der var ikke mange fiskere på øen mens vi var der...

Efter en tur på rådhuset gav det fisk...

Som nævnt tidligere, så var vi et smut på rådhuset torsdag formiddag. På Ærø foretages rigtig mange vielser årligt, nu er vi en del af den statistik... Vel hjemme i sommerhuset klædte vi om, smurte madpakke og stak ud på kysten. Der gik ikke lang tid før Lisbeth kunne råbe "Fisk"... Endelig var der fast fisk. Hun havde flere gange i løbet af ugen tabt fisk, men denne gang så den ud til at blive siddende. Fighten var hård, men til sidst kunne jeg nette hendes fine fisk. Det var en let farvet fisk på 47 cm. - Der var en, der var glad... Tidligere på ugen mødte vi en af de unge lokale lystfiskere. Han fortalte, at det altid var godt at opsøge det lave vand på den her tid af året. Han snakkede endda om endnu lavere vand end det vi opholdt os på, så der må være rigtig mange gode pladser vi endnu ikke har besøgt.