Så fik vi taget hul på 2014
Jeg havde som nævnt ovenfor, "sat overskæg" på den kendte Kobberbasse, mit fiskeri begyndte med en snak med et par fiskere. Den ene havde lige landet en fin regnbue, den har sikkert ligget på et par kilo og den havde tillige en flot hale. Han fangede den på et grønt blink kunne jeg se. Jeg fik selvfølgelig lidt sommerfugle i maven, nu var de måske her i store stimer som på Ugerløse Strand, men der var ikke noget at se eller mærke. Senere gik jeg om til Lisbeth, som bl.a. havde set en ørred springe og senere mistet en lille fisk. Jeg fik fluen i vandet og efter et stykke tid så jeg en fisk vende i overfladen, den slog til fluen, jeg lod fluen synke og trak derefter et par hurtige træk og den huggede kontakt. En kort lille fight og året 2014 var nu, for os begge, skudt i gang.