Vi fik både fisket og set Pinse solen danse.
Men først skal vi lige tilbage til Pinse lørdag.
Efter en lang dag hvor båden blev gjort forårsklar, skulle den også en tur på vandet. Vi satte ud i Havnsø, sejlede over til Nekselø og gjorde klar til at dørge for lav fart. I løbet af aftenen fangede vi 5 hornfisk og sidst på aftenen tabte Lisbeth en lille ørred og jeg fik også en mindre ørred som kom ud igen. Det var dejligt at få gang i båden, vi havde ellers sat os for, at vi skulle på tur med vores lille campingvogn, men vi ændrede planer da vejrudsigten lagde op til varmt og solrigt vejr.
Så kom turen til søndag og Lisbeths "One woman show"
Solen bagte ned, kun lidt vind - perfekte forhold til en fladfisketur. Lisbeth havde dagen før stampet en del sandorme - jeg gjorde båden klar..... Vi tog af sted op af formiddagen og sejlede over og lagde os lige syd for Ordrup Næs. Der var ikke mange fisk, men af og til drev vi ind over et stykke med lidt liv. Lisbeth havde de fleste hug, hun sad konstant med stangen i hånden og havde derfor kontakt til mange huggende fisk. Jeg nød det gode vejr og lod derfor min stang stå i stangholderen - når der var hug, slog jeg bøjlen over på hjulet så agnen blev liggende på bunden, kort efter slår jeg bøjlen tilbage og giver modhug - en meget sikker metode til fladfisk. På et tidspunkt råbte Lisbeth "den er godt nok stor, kom og hjælp mig" - tænkte at endnu en mindre Ising var ved at trække hende udenbords - men jeg skal love for hun havde fat i noget stort.
Lisbeths PR - en rødspætte med en længde på 56 cm og en bredde på 31 cm.
Det blev til "12 af de flade + den store" inden vi tog hjem.
Lisbeths PR - en rødspætte med en længde på 56 cm og en bredde på 31 cm.
Det blev til "12 af de flade + den store" inden vi tog hjem.