En lille dagtur til Sverige (kun en 700 km. smuttur)
Galskaben vil ingen ende tage, det skulle man i hvert fald tro når man kigger på speedometeret i bilens instrumentbord. Køre så langt for bare at få lov at fiske lidt. Men sådan hænger det ikke sammen. Vi havde planlagt en "lille" dagtur til Mörrum, et kig til den gamle å (elv) - vi ville se laksene springe og nyde en til to feriedage i det Sydsvenske. Senere på dagen ville vi smutte op til Delary, vi ville besøge området hvor vi år tilbage fiskede og holdt ferier - muligvis finde os et overnatningssted og bare ose rundt i området, måske endda fiske ved Gustavfors. Vi ankom ved Mörrum lidt over middag, som sædvanligt var der mange mennesker, vi spiste vores medbragte frokost ved åen og gik ned til jernbanebroen for at kigge på springende laks. Hen på eftermiddagen kørte vi fra Mörrum mod Delary, men via Svängsta hvor ABU hovedsædet ligger/lå. Nu meget sjovt lige at se de gamle bygninger fra den gamle mastodont af en fiskegrejsproducent.
|
|
Gustavfors ved Delary - http://gustavsfors.info/
Selv om det var mange år siden sidst, så fandt vi alligevel stedet ret hurtigt. Via linket i overskriften findes kort og kørevejledning. Vel fremme kiggede vi lidt på vandet, det så noget brunt ud, så vi var ikke helt overbeviste om at vi skulle fiske. En "gut" på motorcykel, som ankom samtidig med os, fortalte at det så ud som det plejede og at han ville ned og tørflue fiske, lige hvad jeg havde tænkt mig. På den anden side broen kunne vi købe fiskekort, vi kunne betale med Visa, så helt perfekt til et par uforberedte danskere. Med hver sit fiskekort i lommen ville vi ud og fiske, men opstrøms åen dukkede et par fiskere op. De var på vej hjem, men havde alligevel tid til lidt snak. Den ene talte perfekt dansk, selv om han aldrig havde boet i Danmark. Han fortalte os om forholdene og kunne berette, at han selv havde fanget en fin fisk. Det var en regnbueørred, ca. 50 cm og med hel hale. Der var vist sat fisk ud for nylig mente han og derfor anbefalede han at vi fiskede opstrøms i de mere rolige områder. Lisbeth drog den vej og jeg smuttede ned på fluestykket. Bevæbnet med en af hans fluer og med tørfluer i æskerne fiskede jeg løs - først dybt, så højere oppe i vandet og til sidst oppe på overfladen med mine tørfluer. Men intet skete, ikke en fisk så jeg - i hvert fald ikke før Lisbeth stod på den anden side af åen og viftede med en stor regnbueørred. Hun havde fanget en fisk på 51 cm. - Den tog en gul Möreunge og hun havde vist haft sit hyr med den. Efter "moden overvejelse", skiftede jeg til hendes nye kombi-stang, en syvdelt syv fods Eagle Claw Trailmaster, og på den monterede jeg det mindste ABU hjul vi har, det var i den lette ende af grej afdelingen jeg bevægede mig. Vi smuttede igen opstrøms og jeg fandt et hul mellem træerne, hvor jeg kunne fiske mit lille selvlysende Sølv Kroken blink ud i strømmen og ind over et mere roligt område. Jeg blev meget overrasket da jeg fik et kontant hug og en tung fisk ruskede vildt i det lette grej. Flere gange stak den af ud i strømmen, jeg måtte lægge max. pres på for at holde den i nærheden af mig - den sprang et par gange og viste til sidst de svaghedstegn, som får en til at gribe ud efter nettet. En stor fisk på stykket vil jeg mene, 56 cm. og igen en regnbueørred. Fedt at opleve at der kom gang i tingene, men med to fisk på tasken og et ur som nærmede sig 22.30 - så var chancen for at finde overnatning med frysekapacitet ikke stor. Vi besluttede os for at køre hjem, så kl. 02.00 holdt vi igen i Snertinge - "ca. 700 km. havde vi lagt bag os for 2 fisk"..hmm.......