Forårsstemning i september
Jeg stod meget tidligt op, jeg trængte til lidt frisk luft - derfor drog jeg mod Vindekilde inden jeg selv var helt vågen. Men da jeg gik ned mod pladsen brød solen igennem og en stemning af forår fik mig op på dupperne.... Jeg fiskede pladsen igennem uden kontakt og vendte så tilbage til "Start" - Pludselig var der liv, et par små ørreder havde fundet frem til min flue og jeg hyggede mig lidt med dem. Efterfølgende kom der liv i nogle store tykke hornfisk, jeg hyggede mig gevaldigt den næste times tid inden jeg vendte hjem og arbejdsdagen kunne begynde.