Endnu en fantastisk fyraftenstur, lidt ud over det sædvanlige....
Den overskrift er der nok to andre der vil nikke genkendende til........ men jeg vil sige det var en tur hvor der skulle arbejdes, det blæste meget op, så de to med deres lette klasser fik noget at se til - jeg gik jo med min klasse 7 stang og flere gange var det ikke mig der tog beslutning om hvor fluen skulle ende.
Jeg mødte to mand da jeg pakkede ud, det var sidst på eftermiddagen og der var lige et par timers fiskeri tilbage af dagen. Inden for de første kast var der kontakt hos os alle og i løbet af kort tid havde vi alle mindre fisk i hånden. Da dagen var ved at løbe ud smuttede de to hjemover og jeg ville lige fiske et stykke af som Troels havde udpeget - han var i kontakt med en god fisk, som bare fulgte hans fluen ind til stangspidsen. Jeg behøvede to kast, i første kast mærkede jeg fisken puffe til fluen og i andet kast gjorde den det igen, men denne gang lod jeg fluen synke og fisken huggede kontant - først troede jeg det var en stor fisk, men i løbet af fighten kunne jeg mærke, at jeg hurtigt fik overtaget - jeg kanede fisken på land, da jeg holdt den op var den tilskuer oppe på skrænten og de klappede ned mod mig, en flot hilsen, tak for det :-) En fin, men slank fisk på 51 cm...Tak Troels for hintet ;-) |
I aftes fik jeg bundet et par Pattegrise med UV dubbing som krop og med øjne af Loons Hard Head Orange, som giver et fantastisk lys hvis man oplyser dem med en UV lampe. Den var effektiv !!
|