Koldt, men godt!....
Klokken var ca. kvarter over tre da jeg gik ud i vandet, temperaturen lå mellem én og tre grader. En anden fisker var allerede i området - Vi hilste kort med et vink, jeg havde vist travlt med at komme i gang med at fiske. Vinden kom fra en sydøstlig retning og var lidt frisk, men det betød bare, at jeg kunne lægge nogle rigtig lange kast ud i området. Jeg fiskede både langs tangbæltets inderste kant og vinkelret på de mørke bælter. Men jeg hverken så eller mærkede noget det første stykke tid. Da den anden fisker var forsvundet, gik jeg nedenfor hvor han fiskede og begyndte at fiske vinkelret på kysten. Det blev igen til lange kast og helt ude i kasten mærkede jeg en fisk, som tog fluen. Den blev under vand det første stykke tid. På kort line var der godt med liv i fisken, også selv om vandtemperaturen ikke var noget at prale af. Den havde taget en Pattegris med orange UV øjne. Fluen sad lige i saksen. Den kom hurtigt ud igen og jeg fik ikke yderligere kontakt. Men dejligt at der var lidt liv. Her i januar har jeg været af sted et par gange, alle gangene uden resultat. I Havnsø havde jeg, sidste weekend, et godt hug, men det blev ved det.