Ole havde snakket meget om sandrevlen ved Langør, nu var tiden inde til at den skulle prøves. Jeg havde købt ny fluestang, den skulle også prøves. Ugen inden Samsø var jeg tre dage i træk på kysten med den nye fluestang, det resulterede i en tennis albue, så et besøg på Samsø apotek var nødvendigt. Udstyret med div. armbind og lindrende/varmende smøremidler, gik turen til Langør. Ole gik først og derefter Lisbeth, begge med blink - så fulgte jeg, men jeg blev tæt ved land og fiskede hen over et område med højt tang. Det skulle vise sig at være klogt, en rigtig fin havørred huggede her. Ole fik senere lidt hornfisk.