Hugget kom uden varsel...
I begyndelsen var vi kun et par stykker ned på kysten, men i løbet af eftermiddagen dukkede flere fiskere op. Jeg fik hurtigt kontakt til en lille fisk, den viste sig kort i overfladen og var over min flue det øjeblik den landede på vandet. Efter affiskning af første pynt gik jeg længere mod vest, her mødte jeg, først en, så to og til sidst en lille flok fiskere. De sidste var i sommerhus og hyggede sig med tur langs kysten. Også her var det kun de små fisk der blev talt om. Jeg fik fundet mig en rolig plads og begyndte igen at affiske området. Min flue var en transparent rejeflue, den synede ikke af meget, men alligevel fik den en ørred til at følge den ind. Den tog ikke fluen og jeg skiftede til min UV-orange Frede variant. Den var ikke i vandet i lang tid før jeg mærkede en fisk slå til fluen. Men igen blev der stille og jeg skiftede nu til min beige Fyggi flue. Den plejer altid at være god for en fisk. Her gik der heller ikke lang tid før jeg mærkede fisk, men denne gang kom der et meget hårdt og kontant hug og få sekunder efter var fisken ude af vandet. Den så god ud, det blev den i øvrigt ved med at vise under hele fighten. Den sprang og sprang... Jeg landede fisken efter en lang og hård fight. Den ville bare ikke gi´ sig. Det var en farvet hanfisk, 58 cm, 1,75 kg - dem er der faktisk mange af på Skamlebæk. Det er som om de ikke har noget sted at gå hen! - Hvert år får jeg en eller to af disse "unge" hanner. De er fantastisk flotte og de fighter bare som en i h........ - Jeg sluttede eftermiddagen med en undermåler og kørte derefter tilfreds hjem....