Der er dejligt på Røsnæs...
Det er tankevækkende, at nogle klaphatte på Christiansborg kan finde på, sådan bare at tænke på at gennembore den dejlige natur på Røsnæs med motorvej og bropiller, blot for at det skal gå lidt hurtigere når man skal til Jylland.... Men jeg nægter at tro, at de får lov til det. Vi gjorde holdt ved den lille fiskerihavn og efter et kvarters gang var vi fremme hvor vi ville fiske. Det var Lisbeth, som med hendes blink fik kontakt til fiskene. De stod langt ude og jagtede nysgerrigt hendes blink. De var umiddelbart ikke villige til at tage fluen, jeg mærkede ikke rigtig noget den dag. Lisbeth derimod fik både havørred og sej. Men igen, alle var for små og kom ud igen...