Hun går til stålet, eller sølvet....
Det var super flot sensommer vejr. Vi var begge enige om, at aftensmaden var droppet til fordel for en aftentur på kysten. Lisbeth gik mod nord og jeg gik mod syd. Min fluestang var monteret med flydeline og en lækker skum flue. Alligevel var Lisbeth kun kort tid i vandet - jeg fik øje på hende da hun pludselig stod og fægtede med armene. Men da havde hun allerede aflivet fisken og stod bare og gjorde opmærksom på, at jeg nu, på bare tre dage, var bagud 2-0. Vi fandt sammen i hendes område og her var fisk. De viste sig i overfladen, men var slet ikke interesseret i min flue. Jeg skiftede til en lille synkende flue og kort efter fik jeg en fjæsing... Det var vist Lisbeths aften....
|