Man kan blive helt træt af at holde fri........
Søndag morgen blev båden gjort klar mens Lisbeth stampede sandorme ved Havnsø Strand. Ved middagstid stævnede vi mod Ordrup Næs og ikke længe efter, at første rig med sandorm var sænket ned, var den første fladfisk i båden. I løbet af et par timer havde vi fået en flot andel i bugtens Isinger, Skrubber og Rødspætter.
Vi tog 15 fine fladfisk med hjem, denne gang var de nemme at finde.
|
Som det ses i den korte sekvens nedenfor, så havde alle fladfiskene i dag faktisk en fin størrelse, næste ingen "babyfisk" huggede vores sandorme. Vi kunne holde bådens drift nede ved at bruge flydeankeret.
Senere løb vi ind et flere marsvin, de kom ganske tæt på - en enkelt sæl stak hovedet op, kiggede nysgerrigt og forsvandt igen. |
Hen på eftermiddagen besluttede vi os for at sejle mod Nekselø, vi har før haft god succes med makrellerne lidt nord for øen. Jeg sejlede lidt ned mod havnen og vi begyndte fiskeriet dernede. På vej rundt om øens nordspids fik Lisbeth en fin fisk på, det skulle vise sig at være en havørred på 44 cm. Den huggede på en Grøn/gul Møresilda på 10 gram, jeg tror egentlig hun havde regnet med at skulle jagte makrel.
I minutterne efter fik jeg en stor hornfisk, og efter et flok små ørreder huggede en rigtig fin fisk mit blink. Det lykkedes mig at få fisken ind langs båden, den havde da været ude af vandet adskillige gange, i et sidste spring ved nettet fik den krogen vristet fri og den kunne søge ned i dybet - jeg vil skyde den til at veje mellem 2 og 2,5 kg. hmmm... Det lykkedes mig senere at fange en havørred, samme størrelse som Lisbeths.....

Nu havde hun gang i noget stort....det kunne ligne endnu en PR til Lisbeth
Hjulet skreg, stangen bukkede vild sammen og spidsen forsvandt under vand - Lisbeth havde virkelig gang i noget stort. Efter en hektisk fight kunne hun løfte en makrel på 45 cm. ind i båden - Jeg fik senere en noget mindre makrel.
I løbet af eftermiddagen fik vi 15 fladfisk (fordelt på Ising, Skrubbe og Rødspætte), 3 hornfisk, 2 makrel og 2 havørred.