Hjemlige pligter, tjek... Fiskevejr, tjek...
Hele formiddagen gik vi til den, der blev vasket bil, vasket vinduer, vasket tøj, støvsuget og tørret støv af. Belønning...En fisketur. En hurtig tur til Røsnæs, næsten ingen vind og slet ingen fiskere. Vi gik ud til en af vores favorit pladser. Jeg fik fisk i første kast, den var lille og rystede sig selv af igen. Efter nogen tid gik vi tilbage mod udgangspunktet. Her fiskede jeg fra bunde af en bugt og ud mod en pynt, mens Lisbet fiskede på den anden side af pynten. Hurtigt fik jeg kontakt til et par små fisk, mens endnu et par stykker nappede til fluen. Lisbeth udsatte en lille sej på hendes stræk...