Det var Lisbeth som løb med "håne-retten" denne gang.

Da vi ankom på Samsø Feriehus for at hente nøglen til huset, da var der sørme en overraskelse til os - Sammen med nøglen til huset blev vi overrakt en hilsen fra Michael og Heike - de havde hørt mig fortælle om en af mine ture til Düsseldorf, hvor jeg med firmaet udstillede vores produkter - om aftenen spiste vi på en lokal pub og en særlig kold aften ville vi gerne varme os lidt med en tysk bitter - vi bestilte en Killepitsch, en bitter fra lokalområdet dernede. Nu stod vi her i turistbureauet med netop denne flaske, den var pakket fint ind med en hilsen fra de to "lokale".
Super ide og tusind tak for det :-)
Det skulle vise sig at være i en god sags tjeneste denne flaske var kommet, Lisbeth var lidt "sløj" da vi ankom og jeg blev senere ramt af en gang snue, så flasken har fulgt os hele vejen og resten kom med hjem hvor der stadig er brug for den!
Picture
Bag cellofan og et kort med fiskepladser på Samsø gemte der sig en dejlig overraskelse...

Lørdag var ankomstdag og første fiskedag...

Lisbeth tog sig en pause i sommerhuset, vi havde inviteret Ole til aftensmad og jeg tænkte, at der alligevel var en del timer jeg kunne nå at fiske i inden det blev mørkt. Så der gik ikke lang tid før jeg gik ned på kysten. Med en stiv vind fra sydvest måtte jeg nok til at kaste ind mod land for at få vinden ind fra ret vinkel, men det skulle vise sig ikke at være nødvendigt. Der gik noget tid før jeg fik kontakt, men så var der også kontakt - og efter en tung fight som jeg troede var en hæderlig havørred, da dukkede der en fin stor sej op i overfladen. Den viste sig at måle hele 44 cm., så jeg var alligevel godt tilfreds. Senere mistede jeg to små havørreder fordi jeg ville lave et par gode billeder, men nu var ferien slået i gang !

De næste par dage blev vi i området...

Lisbeth skulle lige i gang, så vi blev i området og fiskede på kysten neden for huset og lidt længere oppe, lidt nord for Nordby, ved Kragemosen.
Dagene bød på en del små ørreder og endnu en gang sej, de var ikke så store som min fra forleden, men alligevel gode tykke fisk og alle over 35 cm.
Vi fik en masse frisk luft og nød de rolige aftener i huset, den ene med sej på menuen, fantastisk fisk. Forretten var en gang rejesuppe, Lisbets "PilPil"

Tirsdag fandt vi læ for vinden ved Sælvig

Vi smurte madpakker og kørte ned på Sælvig stykke, det var nærmest sensommer varmt når man kom i læ for vinden. Der gik noget tid før Lisbeth meldte, at hun havde haft et par følgere. Jeg havde ikke mærket noget, så mit bedste råd var frokost...
Vi ville blive på pladsen, der var jo fisk, men de skulle opsøges. Vi lagde ud som tidligere og fiskede mod øst. Lisbeth meldte igen om følgere og jeg nærmede mig stille og roligt, da jeg tænke, at hun da måtte trække nogle fisk med ind. Lige pludselig råbte hun "Fisk" - nu var hun i gang med at fighte en fisk, jeg var jo tæt på, så kameraet blev tændt og der blev både skudt billeder og film. Efter en kort fight kunne hun lande turens første ørred over målet, en fin lille tyksak som kom med hjem.
Nu var jeg tændt, hele to eller tre gange var der bud efter mine fluer, men de blev ikke hængende, Lisbeth havde igen flere følgere - Vi havde fundet flokken, men de var svære!!!!

Vinden gik i nordvest... Brattingsborg, Vestborg Fyr og Kragemosen...

Onsdag morgen sad vi i bilen og var begge enige om, at vi ville køre ned på Brattingborg stykket til at begynde med. Når nu muligheden var der, ville det være synd ikke at prøve. Et fedt stykke vand til begge sider, men på vej ned gennem skoven stødt vi ind i en gruppe lystfiskere og de kunne berette om fire biler, alle med fiskere som fiskede på Lushage og endnu en bil oppe ved udkørslen fra skoven, og de fiskede på kysten ned til højre og hen under skrænterne. Vi så dem an og blev enige om, at det var en dejlig tur, den tur ned gennem skoven, så en tur tilbage ville sikkert være lige så smuk. Oppe ved godset drejede vi til venstre, nu gik det mod Vestborg Fyr. Her var der til gengæld ikke et øje, så vi pakkede ud, kom i tøjet og drog ned til vandet. Jeg gik mod øst og fiskede bugten og kysten rundt om den østlige pynt af, men jeg mærkede intet. Lisbeth blev nede ved fyret og fiskede området godt af der. Da jeg kom tilbage kunne hun melde om kontakt og jeg fik udpeget stedet - ét kast og jeg havde fast fisk, desværre for lille.
Over middag rykkede vi videre, nu tog vi op på Kragemosen. Godt nok var der en del mere vind, men det så alligevel spændende ud og der gik heller ikke lang tid før Lisbeth fik fisk. Men også disse var for små, så desværre ingen fisk i posen i dag.

Lisbeth lagde sig godt og grundigt i front!! 

Torsdag og fantastisk vejr - Nørreskifte var målet, men inden vi rykkede derud var vi et smut ved Mades kilde på modsatte side af kysten. Vi fiskede til begge sider, Lisbeth mod syd og jeg mod nord, men ingen af os mærkede noget som helst. Efter et par timer tog vi op til bilen og gjorde klar til pladsskifte - overtøj, waders, støvler osv. kom ind i bilen og vi smuttede. Jeg var begyndt at få ondt i halsen, så vi smuttede lige på apoteket i Tranebjerg og så videre mod Nørreskifte. Da vi pakkede ud sagde Lisbeth stille og roligt "hvor er fiskestængerne" - de var ikke i bilen, så mine nakkehår begyndte at rejse sig - lå de nu omme på P-pladsen ved Mades Kilde...... Ind i bilen og af sted, skulle vi nu ud og købe nyt grej - der var jo grej for over "10 kilo" - svede svede svede........ endelig ude ved P-pladsen og dér, på græsskråningen lå de begge to... puhhh
Tør i munden, med ondt i halsen og en puls på vej ned kørte jeg tilbage til Nørreskifte. Vi kunne fordele os og begynde at fiske. Lisbeth begynder altid lige neden for P-pladsen, hvor jeg som regel går ned til den sydlige pynt. Vinden var fin og solen skinnede, men ikke en fisk viste sig på hele revet. Jeg fik godt nok sat min flue i en temmelig sløv skrubbe, så den fik friheden igen. Den så syg ud.
Mens jeg fiskede tilbage mod Lisbeth fik jeg pludselig et fint hug, en ørred sprang ud af vandet - desværre var det tydeligt at den var for lille, men alligevel fedt at mærke lidt fisk. Senere kom jeg ned til området hvor Lisbeth fiskede og da jeg kom op på siden af hende, fik jeg spurgt om hun havde haft noget. "Ikke en sk.." - hun nåede ikke at tale færdigt før hun råbte "FISK" og hun stod pludselig med flex på klingen - En fisk havde hugget hendes Sølvpil, i hvid med gule prikker, helt ude i kastet. Hun fik efterhånden fisken med ind og spurgte så, "hvad tror du det er?" - hvorefter jeg svarede "Det er en sej" - man kunne tydeligt se hun havde god fisk på og så spurgte hun igen hmm.... det spørgsmål måtte besvares med et "åndssvagt" svar ;-)  "sej, jeg tror det er sej" - Sekundet efter sprang fisken ud af vandet og jeg fik vist kommanderet løsere bremse - Men alt gik godt og hun fik sig en fin havørred på 53 cm.
Turen til Samsø sluttede med at jeg måtte holde mig i huset om fredagen, mens Lisbeth fiskede på livet løs ved Mårup. Hun var i kontakt med fisk, men fik ingen fisk i posen som hun kunne prale af. Om lørdagen lagde vi turen forbi Ole til en gang frokost og så gik det mod Vesterløkken. Her kunne jeg melde om en fisk som huggede til fluen, men heller ikke den valgte at blive hængende.