Når der ikke er mange fladfisk, så kan man lige så godt fange en havørred...
Som altid, Lisbeth smutter ned og stamper lidt sandorm og jeg gør båden klar. Den arbejdsfordeling har vi altid haft. Ude på pladsen ved Ordrup havde vi svært ved at finde fladfiskene. De lykkedes nogle få gange, men vi skiftede plads mange gange. Der var godt gang i nordøsten vinden, så selv om vi lå i læ, så red vi hurtigt hen over vandet. Jeg satte flydeanker og lagde endda det rigtige anker ned på bunden. Det gav båden lidt ro, men det gik alligevel lidt for stærkt. Der kom dog lidt fladfisk i båden. Vi skal dørge sagde Lisbeth og kort efter lå vi og fiskede ud over revet på næsset. Der var fiskere på land, men de så ikke ud til at have den store succes. Jeg fik et godt hug, men kort efter slap fisken. Så var det Lisbeths tur, "det er nok en makrel" sagde jeg til hende, men det viste sig snart at hun havde en fin havørred på krogen. Sikkert i båden blev den foreviget og hun var selvfølgelig glad....
|
|