De "sjove" små...
Jeg har besøgt pladsen mange gang, der er altid fisk derude, men det er ikke altid de har størrelse. Turen her var ingen undtagelse, der var mange små som uden tøven går til fluen. De store er der sikkert også, men som årstiden er lige pt., så virker fiskene på den åbne kyst meget forsigtige. De skal lokkes med noget helt unikt, et agn som virkelig ligner det de har rigeligt af i øjeblikket, nemlig naturlige fødeemner. Jeg veksler mellem hurtig indtagning og meget langsom indtagning. De små banditter huggede alle på min lille Grå Frede flue, som i hurtigt tempo fik dem til at hugge.