Fisketeori forsøgt omsat i praksis...
Nu skulle det vise sig, holdt teorien om at mørke tang områder langt ude kunne holde fisk. Vi lagde ud den 16. august hvor jeg, med fluen, fik tunet mig ind på lidt små fisk inde under land. Lisbeth derimod var i kontakt med fisk inden for de første kast. Hun fisker blink og fik kontakt til havørreder ude i de mørke tang felter. Men ingen af fiskene blev hængende. Et par dage efter drog jeg af sted igen, denne gang med blink. Vinden var ret heftig og bød slet ikke op til fluedans...
Men ingen fisk langt ude, til gengæld var der igen mindre fisk under land. De tog mit tobis blink hårdt når jeg fiskede i et jævnt hurtigt tempo. Nu var jeg tændt, der måtte være store fisk i området. Næste dag så jeg mit snit til igen at stikke af, jeg var overbevist om, at der måtte være fine fisk i området. Denne gang havde jeg min fluestang med. Den blev flittigt brugt og fristede ikke rigtig før til sidst. En mindre fisk huggede fluen og slog sig af lidt senere. Lige inden jeg sluttede trak jeg min fluen gennem et mørkt område med tang. På sandet mellem mig og det mørke tang fulgte en stor fisk min flue....Hjertet sidder oppe i halsen på en når en 3 kilos fisk følger fluen til topøjet, for blot at dreje af og slet ikke vise interesse for nogen af de mange hundrede kast jeg efterfølgende skummede vandet op med. |
Når bare der viser sig fisk, så kan man blive ved i dagevis - eller jeg kan... Er der en, så er der også flere fiske derude......
|