Rødspætterne stod i kø for at blive fodret !!
Efter gårsdagens succes kunne vi slet ikke lade være med at tage af sted igen, denne gang blev det dog kun til en kort tur - vi var ude i ca. fem timer. - Men turen gik direkte op på pladsen fra dagen før, her var det lidt sløjt med fisk - vejret var nu med fuld sol, så vi blev enige om at trække ud på lidt dybere vand. Med ni meter under kølen kom der gang i fiskene, og denne gang så det ud til at vi skulle fiske rødspætter. Turen gav os nogle fine af slagsen, igen i dag var isingerne heller ikke blege for at bide på, mens skrubberne ikke ligefrem stod i kø.
Teknikken...
|
Her er bøjlen på hjulet slået fra, en fisk har vist interesse for agnen - stangenspidsen viste der var hugvillig fisk - nu ventes i 15-20 sekunder, samtidig tages stangen evt. ud af stangholderen og der stammes op.
Vi bruger i øvrigt et flydeanker i stedet for at ligge fast et sted, det giver langsom drift i båden, hvilket flere fine fladfisk syntes godt om... Af og til lader vi ankeret gå, men vi lader det blot gå lodret ned og tøjrer det herefter så det ikke stopper båden, så sammen med flydeankeret holdes båden i langsom drift hvis strøm og vind giver for hurtig drift i båden. |