Et par Super hyggelig dage på Samsø...
Det var ellers meningen, at vi weekenden før skulle mødes til lidt fiskeri og megen hygge... men en defekt motor på vores C5 gjorde, at vi måtte flytte mødet til weekenden efter. Vi tog den første færge lørdag morgen og var på Samsø kl. 10.00. En hurtig udpakning hos Ole og vi var på mod Mårup Østerstrand Nord. Det var her Michael og Heike boede i deres lejede sommerhus. Vi hyggede os gevaldigt på terrassen med juice og en god snak, for derefter at drage mod kysten. Vi havde valgt området ved Mårup havn som vores udgangspunkt. Vi brugte hele dagen på pladsen, Ole stødte til lidt over frokost og fiskede side om side med Lisbeth - der var ikke meget liv derude, men jeg tror nu også at vi bare havde brug for at hygge fiske og så snakke. Et par hornfisk, hvoraf kun en havde noget størrelse, fik vi da fanget. Michael var den dygtige fanger af en hornfisk på 70 cm. Jeg mistede en mindre ørred. Vi sluttede dagen i sommerhuset og drog derefter til Ørby hvor vi overnattede hos Ole. Næste dag lagde vi ud ved Møgelsgaard og flyttede senere ned til Møllerne ved Sælvig. Her kom der mere gang i fiskeriet. Ikke rigtig nogen hornfisk, så pladsen virkede stille. Alligevel "osede" den af fisk. Der var god strøm, masser af sol og gode vindforhold til fiskeriet. Pludselig meldte Michael om fisk, en fin ørred havde taget hans flue og senere satte han en målsfisk ud. Vi andre måtte nøjes med at nyde dagen og den glade fanger...
|
Heike fisker her i forgrunden, mens et marsvin, med under en halv meters afstand, svømmer tæt forbi Michael i baggrunden. Han var vildt oprevet over denne oplevelse - det har helt sikkert været en fantastisk oplevelse for ham.
|
Michael havde fundet et spot med fisk, så efter en gang grillede pølser og lidt hygge, hvor alle andre end jeg fik en øl - jeg var ham med den alkoholfrie øl - så gik Michael og jeg ned på spottet igen - vi ville lige som ikke der skulle være lidt flere fisk. Michael havde tidligere sat en fisk ud, så der måtte være flere fisk her. Jeg mærkede kort efter en fisk nappe i fluen, efterfulgt at et hårdt hug - den blev desværre ikke siddende.
Vi tog hjem...De tog fisk.... :-)
Vi tog hjem søndag aften, Michael og Heike havde endnu en uge at fisk i. Da ugen sluttede tiggede en ugerapport ind fra Samsø. De havde nu fundet fiskene kunne man se. De var længe om at komme i år, men Michael viser, og ved, hvordan de nu skal fanges. Dejlige billeder og flotte fisk...Det kan vi li´...