Søndagstur med masser af regn
Det vælter ned uden for, sådan har det været siden i morges. Alligevel håber jeg på et lille ophold så en smuttur på kysten kan blive en realitet. Det bliver bare ved, så ud i bilen og af sted, man er vel regntæt for oven og vandtæt for neden! - Ud på kysten var der ingen fiskere, jeg så lidt senere en enkelt fisker, han var der vel i en halv time hvor det styrtede ned og så forsvandt han. Jeg fiskede et stort område af uden at mærke eller se noget som helt. På vej tilbage fulgte en ørred min flue, den drejede af inde over sandet og forsvandt, så jeg lagde en kort kast i den retning fisken svømmede væk, men lidt længere fremme. Den kom som et lyn og krogede sig selv. Efter en kort, men tiltrængt fight kunne jeg lande og udsætte en fisk på en 30-35 cm..... Stille søndag.