Koldt vand og alligevel lidt liv...
Jeg var dårligt nok kommet ind af døren før jeg blev mødt med, "Hvorfor er du ikke ude og fiske, det er jo helt perfekt vejr til dig" - det gik stærkt med at skifte og komme af sted. På vej ud kunne jeg se røgen fra varmeværkets skorsten, den tog retning mod sydvest - så Vindekilde Strandvej var oplagt.
På vej ud over sandet kunne jeg se at bundforholdene havde ændret sig, der var kommet meget sand ind ved sidste storm. Men det var fint lige at tjekke pladsen ud inden forårets fiskeri begynder - badekar, revle-gennembrud, vendepladser osv.
Efter 10 minutter fik jeg øje på en lille ring på overfladen, en fisk vendte lidt ude - jeg lagde fluen ud i område og efter tre træk var der hug, jeg løftede stangen, men fluen fik ikke fat - så lod jeg den synk, tog tre lange træk og fisken huggede kontant. En fin lille og tiltrængt fight og jeg kunne lande en fin havørred - den fik sin frihed igen da målet ikke holdt. Samlet fik jeg fisket i en time, lyset bliver lidt længere nu. Men vandtemperaturen er lav og det mærkes tydeligt når man går i vand til livet i en time....