Vi tog chancen igen, der måtte være større fisk i området.....
Endnu en sen eftermiddagstur blev til.... Vi måtte af sted igen, det kunne ikke passe der ikke var større fisk i området. Men igen blev vi mødt af mange små fisk, de jagtede lystigt vores blink og fluer. Nogle få gange huggede de agnen, gerne helt ude i kasten. Et par kajakroere ænsede ikke det fiskende folk, de gled uanfægtet hen over fiskepladserne mens de snakkede lystigt. Alligevel huggede en ørred netop som jeg lagde fluen i kølvandet på deres kajakker. Det en flot og mild aften, ikke mange fiskere derude på trods af det var fredag, stille vejr og efterårsferie.