En forårsdag i februar.......
Det var nærmest forår i dag, med solens stråler som af og til kiggede frem var man hensat til en forårsdag i april - det blæste godt nok, men under skrænterne var der læs, så mens man sad og nød en kop kaffe, kunne man sagtens mærke der var varme i det solen kunne præstere....
Jeg var ude på pladsen ved ellevetiden, et par andre fiskere var allerede på plads, de havde været der en times tid uden kontakt. Jeg fik mit favoritområde for mig selv hele dagen, så jeg kunne gå og nyde og observere - der er godt nok sket ting og sager i de to storme vi har haft i slutningen af sidste år. Efter et stykke tid lod jeg fluen synke, kort efter kom det første hug og en en mindre fisk måtte en tur med ind, lige efter mistede jeg så en lille fisk. Mit fiskeri i dag foregik på begge sider at to pynter, så da jeg havde gennem fisket stykket, vendte jeg tilbage til "start"..... Lige pludselig var der fisk på pladsen, jeg fik yderligere to fisk, men de var begge ikke store nok og kom også ud igen. Der var en del dykkende fugle, de spiste da et eller andet kunne man se, så mon ikke der stadig er godt med fødeemner på pladserne, selv om det er vinter... Jeg valgte Skamlebæk fordi vejrforholdene gjorde at der var læ, jeg var nok for doven til at køre til Isefjorden eller Kalundborg fjord - det er her jeg får mit kick, det er på kysten jeg får ugen ud af kroppen. |
Som noget helt nyt fik jeg afprøvet min Action Camcorder, ikke et at de dyre proff...., men et ganske almindeligt kamera til video produktion, og alligevel med lukket hus til undervandsoptagelser.
På sigt glæder jeg mit til at finde ud af hvordan det kan bruges, jeg tænker det også ind i forhold til vores fiskeri fra båden og bl.a. vores Norge ture kunne jeg sagtens se det blive brugt. Men der er lige et stykke vej endnu før jeg får tilpasset brugen af det. |