Super flot aften på vestkysten....
Vi trængte efterhånden til at komme af sted med vores kyststænger. Vi var ikke længe om, at beslutte os om at køre ud til Ugerløse Strand. Der var kun os, så vi fyldte ryglommen med lidt juice og drog derefter op langs kysten. Efterhånden som solen kom tættere på horisonten, da begyndte fiskene at røre på sig. Det var desværre kun mindre fisk, som i aftenlyset, sprang fri af vandet. Det lykkedes for Lisbeth at lokke en mindre fisk til hug, men nu er vi kommer godt i gang. De store må jo dukke op herude på et eller andet tidspunkt. Bare ikke denne gang, men kommer igen. Super kyst med rigtig mange spændende pladser...