Endelig fik jeg lokket konen med ud...
Om det var fordi hun lige havde udstyret sig selv med et par lækre Patagonia Waders eller bare fordi vejret var fantastisk, det må man gætte sig til, men af sted kom vi. Der var lavet madpakker, hældt kaffe på kandet og der var medbragt 2 stk. sten/hygge øl, så vi kunne fejre en evt. fisk eller bare madpakken. Desværre måtte Lisbeth hjem efter en ny top til hendes stang, den gamle var knækket, måske endda mørnet op. Netop i det tidsrum hun var væk fik jeg et ok hug på min Pattegris. Det var en fin målsfisk, den kom dog ud igen og er vist allerede ved at blive større. Vi hyggede resten af eftermiddagen, uden fisk, men nu med et par medfiskere. Det er vist ved at være forår...