Endelig en tur på kysten...
Mens vi kørte op ad Vindekilde Strandvej snakkede vi om, hvor på stykket vi skulle fiske. Lisbeth var klar i mælet, hun ville vi skulle fiske på stykke neden for Knarbo Klint, hvilket så skete! Der var kun os da vi parkerede bilen, ingen andre var på pladsen. Efter endt klargøring ved bilen gik vi mod stranden iklædt vaders, vadejakke, fiskestang, net osv. - her er det så vi støder ind i en far og hans to knægte, de var iklædt badebukser og et vådt håndklæde. Nu var der udskiftning af "livsnydere" på stranden, de med badetøj, vi med fisketøj. De spurgte lidt ind til hvad vi skulle fange, mens vi selvfølgelig gladeligt lyttede til deres beretning om det dejlige badevand (læs fiskevand) de havde nydt, og vi svarede selvfølgelig på deres spørgsmål omkring vores påklædning her i varmen. Heldigvis begyndte det at regne lige da vi kom ned på kysten. Det var berettiget med den fulde fiskeuniform vi bar tænkte vi. Der går altid lidt tid før vi får kontakt med fisk når kysten har været brugt af andre. Jeg åbnede med en meget lille hornfisk, mens Lisbeth efter et pladsskifte pludselig råbte "fisk"!! Hun havde makrel på krogen kunne jeg se, så jeg fik bugseret mig ind på land mens jeg fandt kameraet frem. Det var en flot fisk hun fangede. Desværre tog den helt ude i kastet, som hun sagde, for så kunne jeg jo ikke nå dem med fluen. Hun havde et 10 grams Møresilda på - så kun hun kom i kontakt med makrellerne. Kort efter meldte hun igen om fisk, også denne gang var det makrel. Jeg gik tilbage til mit udgangspunkt og brugte undskyldningen "der står en ørred og venter på mig derhenne". Jeg åbnede med et par fjæsinger og sluttede med en lille ørred, ganske som jeg havde forudsagt... heldigvis...