Det er stadig sommer...
Der var masser af liv i vandet, selv om det var midt på dagen og selv om det var godt lunt. Når jeg fiskede over de mørke tangeområder, så var det små hornfisk og store tobiser som jagtede fluen hele vejen ind. Når jeg fiskede på kanterne af tangbælterne, så kom der gang i sommerfiskeriet. Det var den "sommeraktive" fjæsing som livligt gik til fluen. En enkelt gang stod jeg og snakkede med Lisbeth i telefonen, samtidig opsøgte en fjæsing min flue som lå løst i overfladen. Et par gange huggede mindre ørreder inde på lavt vand. De jagter åbenbart helt inde langs kanten af de inderste badekar. Jeg plejer at se større fisk derude, de bryder gerne overfladen med et højt spring...Men ingen af dem i dag desværre...
|