Der skulle en lang gåtur til, før jeg fik fisk...
De har ikke været lette at finde, især ikke for os, syntes vi. Jeg kører gerne langt for at prøve en helt anden type plads, når de lokale kyster ligesom ikke rigtigt vil lege med. Det var heller ingen undtagelse denne gang, så jeg kørte mod Sjællands Odde. På vej derop udtænkte jeg mig tre pladser, først ved havnebyen, dernæst oppe ved Gniben, nedenfor Skilderhuset og sidst kysten nede bag medicin fabrikken Lundbæk i Lumsås. Jeg nåede kun kysten ved havnen. Vinden kom fra en vest/sydvestlig retning, så jeg gik et stykke op af kysten for at få vinden ind fra en god vinkel. Efter et stykke tid uden kontakt, gik jeg endnu længere ned af kysten. Her dukker en høfte og et godt rev op. På vej ud over revets sydlige kant fik jeg en lille fisk, den kom ud igen. Da jeg var kommet så langt ud langs revet, at jeg var nødt til at vende om, holdt jeg mig ca. 5 meter fra rev kanten. Der var stadig firoliner og store tangbuske på revet. Det var efter et par lange kast med hurtig indtagning, at jeg pludselig mærkede fisk. Først et angreb på fluen. Så lagde jeg et kort kast ud i område og efter et par indtag bemærkede jeg, at min line lå og kørte oven på en busk af firoliner. Det var lige inden jeg blev nødt til at trække fluen fri af firolinerne, at hugget kom. Den angreb fluen helt oppe i overfladen, der var fast fisk og den føltes som en god fisk. Heldigvis gik jeg nogle meter inde på sandet, så jeg fik nemt kontrol med fisken og fighten forløb som den skulle. Under fighten sendte den mig, i eftermiddagssolen, nogle fantastiske farvespil. Den var stålblank og havde mange løse skel, det gav den et rosa skær når solen ramte den. I nettet kom den, jeg bemærkede at fisken mest af alt var slank og torpedoformet, i stedet for kort og "sommerfed". Længden var 52 cm. Fluen sad på et meget yderligt mandat, men holdt hele fighten hjem, det var jeg glad for.