"Øen der aldrig skuffer"
Et faktum man fristes til at gentage år efter år. Heller ikke denne gang "skuffede" fiskeriet på øen, vi løb ind i rigtig godt, men til tider svært fiskeri. Det gjorde bare at man blev endnu mere opsat på at knække koden "hvad vil de ha´" - hvad skal der til for at få dem til at hugge. Efter ankomst til sommerhuset på Mårup Østerstrand (Vi lejede igen hus hos Samsø feriehusudlejning), smuttede jeg en lille tur ned på kysten foran sommerhusområdet, der var kun mig, så jeg havde området for mig selv. Høj vandstand betød at jeg måtte ud i vandet før jeg kunne nå ud i tangbælterne. En enkelt lille havørred huggede min flue og måden fluen sad i munden på fisken, skulle vise sig gentaget for de fleste af de fluefangede fisk ugen frem.
"Men inden vi rigtig kom i gang på kysten"
Men inden vi rigtig kom i gang på kysten, så skulle søndagen lige bruges på en tur i øens Put and Take sø. Samsø Sportsfiskerforening holdt weekend åben i søen. Lisbeth lagde hård ud med hendes Ultra blink æske, hun var slet ikke til at styre. Der gik ikke lang tid før hun kom gående med hendes første fangst, en Brødding, sådan en havde vi aldrig set eller hørt om før. Smagte fint efter en tur i rygeovnen. Lisbeth fik i løbet at dagen 3 af disse flotte fisk. Endnu et par regnbueørreder fik hun indfanget før jeg var i kontakt med min første fisk. Men de ville ikke rigtigt lege med mig i dag. Senere mistede jeg dog en fisk over 4 kilo. Bror Ole havde allerede en af slagsen liggende, så det lod Lisbeth sig ikke stå tilbage for. På den anden side af søen kunne vi se hende fighte en stor fisk. Efter en dramatisk landing som indebar, at hun nærmest sprang i vandet, kom hun over med en flot fisk på 3,11 kg. - Hun fik 6 fisk, jeg kun en enkelt.
|
Vores tyske venner, Michael og Heike, ankom til øen samme dag som os. Vi aftalte, at vi skulle mødes ved søen og det var rigtig hyggeligt igen at se dem. De næste dages søgen efter fisk blev drøftet. Vi aftalte også at vi af og til skulle fiske sammen, nu kunne vi alle gå i gang med at opspore havørreder. Heike havde blandt andet den ene dag, held til at fange to fine fisk oppe ved Kragemosen, men uden den viden på dagen, drog vi selv til Kragemosen for at slutte søndagen på kysten...
Søndagen sluttede så med en lille tur på kysten...
Sidst på eftermiddagen drog vi videre, lidt og spise og så af sted mod kysten. Kragemosen var udpeget som mål, her skulle det vise sig at vandet et godt stykke ud var meget grumset. Men vi forsøgte alligevel, der måtte da være fisk i området. Der gik ikke lang tid før jeg så noget, som kunne minde om fisk, en halespids stak ud af vandet tæt på mig og forsvandt. Vandet var meget uklart, så jeg satte en Pattegris flue på. En effektiv flue, blandt andet til grumset vand, den ses tydeligt i det lettere oprørte vand. Får fisken først øje på fluen, så bruger en ikke megen tid på at beslutte sig. Det samme skete lige da min flue landede,ét træk i linen og et hårdt hug stoppede min indtagning. Ugens eneste fisk, som tog fluen hårdt. Det var en god fisk, den arbejdede dybt og lod sig ikke vise før jeg til sidst lod den glide ind på stranden, godt hjulpet af bølgerne.
Fiskeriet når det er bedst....
Efter et par stride dage med regn og blæst lagde vinden sig lidt og gik samtidig også ned i sydøst. Området nord for Vesterløkken skulle nu afprøves. Vi har før haft god succes herude. Lisbeth gik forrest, hun begyndte blinkfiskeriet lige neden for p-pladsen. Der gik ikke mange kast før hun kunne berette om kontakt, men ingen fisk blev hængende. Jeg havde inden morgenkaffen bundet mig en lille flue hvid/pink og med blanke øjne, krogen var en størrelse seks - den så rigtig fin ud. Et par kast og jeg mærkede noget "puffe" til fluen. Et lille stop og jeg havde fast fisk. Det var en god en af slagsen, den blev i vandet og den virkede tung. Jeg fik en herlig fight med fisken, som jeg til sidst kunne lande i Lisbeths fangstnet. Mit lå selvfølgelig i bilen. Det var en rigtig flot fisk på 56 cm. og 1,6 kilo. Min bror Ole (bosiddende på Samsø) blev ringet op og han kunne godt se at det var på tide at møde op, så han kørte hjemmefra igen. Han havde forinden været en tur oppe ved Savværket i Nordby, dog uden resultat. Inden han nåede frem, så gentog sceneriet sig, Lisbeth arbejdede med hendes blink og jeg lod fluen følge hendes rute. Igen et tungt hug og en fin fisk fightede for friheden. Denne gang lod jeg den glide op på stranden, en fin fisk på 48 cm. havde denne gang "plukket" min nybundne flue. På Begge fisk sad fluen ude i spidsen af underkæben. De tog meget forsigtigt, det var et under jeg ikke mistede dem, da krogen nærmest faldt ud af munden på dem når linen blev slap. Efter en tur hjem til sommerhuset, hvor vi fik lidt at spise og hvor vi holdt en velfortjent pause, gik turen igen ud til pladsen. Denne gang forsvandt Lisbeth sydover, mens jeg blev i området hvor jeg tidligere havde haft kontakt. Efter ikke at have hørt fra hende et stykke tid gik jeg nu også mod syd. Rundt om en lille pynt og Lisbeth kom til syne, nu dinglede et eller andet blankt fra hendes bælte. Hun havde fundet en flok fisk og med sædvanlig præcision sikkert plukket den største i flokken. Igen en flot fisk på 48 cm.
Lisbeth lægger op til den sædvanlige afslutning på ugen...
To dage før vi skulle hjem var vinden gået i syd, der var ikke mange pladser som umiddelbart kunne fiskes. Vandet op langs øen var godt oprørt af de skiftende sydlige vinde, så vi besluttede os for en tur ned på stykket ved Sælvig. Michael og Heike rapporterede om mange fiskere rundt på øen, vi var heldige - der var kun os. Der gik igen ikke særlig lang tid før Lisbeth meldte om en følger. Jeg opdagede nu, at selv fluerne var de begyndt kun at ville følge... Det var svære ods. Jeg forsøgte med mange forskellige fluer og Lisbeth skiftede hyppigt ud blandt hendes blink. Men pludselig stod hun der med bøjet stang og råbte "Fisk!!!" - Ingen tvivl, det var en fin fisk hun havde på, den blev, lige som min tidligere fisk. i vandet. Den fightede godt og afslørede lidt efter lidt sig som en flot han, sikke farver den kunne præstere da den kom på land. Hun var tydeligt glad for den flotte fisk på 48 cm. - mens jeg var mere optaget af en springende fisk - lige foran mig og så endda i god størrelse. Det lykkedes ikke at lokke flere den dag, men jeg kunne godt mærke hun havde fundet rytmen, jeg var presset...
De sidste par dages fisketure gav ikke flere fisk, blot en del følgere - vejret var også "meget højt" nu, der var mange folk ude og kun en enkelt kunne fremvise en fisk. Michael og Heike havde i ugens løb fået flere fisk i samme kaliber som vores, så de var ved godt mod da vi tog hjem. De havde yderligere en uge tilbage af deres ferie. Før og efter sommersæsonen på Samsø, er der god mulighed for at fiske i ro og fred, der er masser af plads til aktivitet ude langs kysten, det benytter vi, som elsker turene ved kysten os af - også selv om vi ikke har langt til vandet hjemme på Vestsjælland. Samsø er noget helt specielt - altid god for en fin oplevelse...