De små ville lege...
Jeg kastede ikke mange gange før jeg var i kontakt med god fisk. Der var ikke andre fiskere i området, så jeg fokuserede på vandet og hvad der måtte komme. Pludselig hugger en fin fisk, den ruller og slår adskillige gange i overfladen. Jeg er ved at have styr på linen og begynder at tænke på, om ikke kameraet skulle frem. Fisken slår voldsomt med hovedet og fluen slipper sit tag. Det var lidt noget øv, men jeg tænkte, er der en er der flere!... Kort efter huggede en mindre fisk og sådan blev det ved længe. Efter et af mine kast dukkede endnu en fin fisk op, den fulgte fluen lige under overfladen, men ville ikke hugge. Så en super fin tur, en del spænding og masser action...