Efter 14 dage på Samsø sluttede de med en uge på Vestsjælland...
Vi mødte Michael og Heike på Samsø for et par år siden, siden har vi skrevet sammen og på Samsø er det lykkedes og at fiske sammen. Men i år ville de efter 14 dage på Samsø, bruge deres sidste ferieuge her hos os på Vestsjælland. Det blev nogle hyggelige aftener hvor fluer og blink, i rigelige mængder, blev sendt ud over vandet rundt i området. Vi lagde ud med en tur til Nakke Hage, da vindretningen ikke bød ind til ture omkring os. På Nakke Hage fik vi vinden ind fra en gunstig retning, set med fluefiskerens øjne. Der var gang i hornfiskene, de var interesserede, men ville egentlig ikke andet. Alligevel fik jeg i løbet af aftenen tre styk, mens Michael lokkede en enkelt til hug. På vej tilbage til bilen forklarede jeg Heike hvorfor det er vigtigt at fiske de dybe badekar langs land, pludselig huggede en god ørred min Kobberbasse og en hidsig fight senere kunne jeg lande en flot fisk på 48 cm. Det blev punktum for den første dag og starskud for de næste...
|
Hornfiskene ville gerne bide...
En fin tyk havørred huggede senere min flue...