SamsøIgen i år tog vi til Samsø, denne gang med det gode vejr i bagagen. Vi fik den første rigtige snert af forår med alt hvad det indeholder.
Solbærbuskene skiftede fra brun til lysegrøn i løbet af ugen, der var masser af aktivitet blandt harer, fasaner, og rådyr - vi havde hver aften harer og fasaner i haven. På kysten løb harerne rundt og Lisbeth mødte også et rådyr på stranden. Hun havde tillagt sig en ny "hobby" derovre - jeg kørte til Langøre, Issehoved eller Brattingsborg og hun gik fra sommerhuset til Langøre og igen fra sommerhuset til Issehoved, denne gang med fiskestang, og til sidst også fra Vestborg Fyr til Brattingsborg stykket. Alle dage med chauffør, fiskende og ventende på at hun skulle dukke op. Ved Issehoved fik jeg øje på hende, hun kom med solen i ryggen og med en fisk sprællende i hænderne. 
Så er det vist blevet forår!
|
"Rejefluen over dem alle"
Det fristes man til at kalde den, Pattegrisen, men det er der sikkert mange meninger om..
Jeg kan af egen "skuffe" berette, at den er særdeles effektiv - selvfølgelig fisker jeg meget med den og som vores tyske genboer sagde, "når du fisker meget med samme flue, så fanger den også fisk" - de brugte selv en grå rejeflue af egen produktion, og det var deres favorit - jeg bandt et par stykker "Pattegrise" til dem og fortalte dem samtidig om mine fangster i løbet af ugen. Det så ikke ud som om de var helt uinteresseret i fluen, så mon ikke den trækker striber gennem vandet de næste uger på Samsø - de forlængede deres ferie med to uger, dog ikke efter jeg havde givet dem fluerne... |
Vi ankom ved middagstid lørdag, spiste frokost med bror Ole og gjorde klar til en tur på kysten - Vi lejer sommerhus ved Mårup Østerstrand Nord og går direkte ned på "badestranden" - men tag ikke fejl, en lille gåtur mod nord og et par fede områder dukker op. Så inden for den første time fik jeg fisk, en havørred huggede Pattegrisen mens jeg med stangen under armen, halede fluen ind i lyntempo.......fedt, det er altså noget der kan mærkes. Fisken var på 51 cm. - en dejlig start..
Om søndagen og mandagen blev vi ved sommerhuset, vi slappede af og fik købt lidt ind - Ole kom til frokost søndag og vi fik alligevel fisket lidt - vi fik prøvet både bombarda og blink i området langs stranden ved sommerhuset - jeg havde kontakt til lidt småt, men det blev et par stille dage.
Om søndagen og mandagen blev vi ved sommerhuset, vi slappede af og fik købt lidt ind - Ole kom til frokost søndag og vi fik alligevel fisket lidt - vi fik prøvet både bombarda og blink i området langs stranden ved sommerhuset - jeg havde kontakt til lidt småt, men det blev et par stille dage.
Tirsdag tog jeg til Langøre og gik ud på Lilleøre, Lisbeth tog turen fra sommerhuset, langs stranden og ud til mig - en lille tur på godt 5 kilometer.
Det blæste godt fra nordvest hvilket besværliggjorde fiskeriet. Jeg krogede en fin lille ørred som kom ud igen, den kom som en pil gennem det klare vand og huggede min flue, Pattegrisen. I løbet af den næste time prøvede jeg flere steder, men uden resultat - der var meget gang i vandet og jeg havde svært ved at holde fluen nede. Men både for Lisbeth og mig, en dejlig frisk tur i et fantastisk landskab.
Det blæste godt fra nordvest hvilket besværliggjorde fiskeriet. Jeg krogede en fin lille ørred som kom ud igen, den kom som en pil gennem det klare vand og huggede min flue, Pattegrisen. I løbet af den næste time prøvede jeg flere steder, men uden resultat - der var meget gang i vandet og jeg havde svært ved at holde fluen nede. Men både for Lisbeth og mig, en dejlig frisk tur i et fantastisk landskab.
Det blev den 1. maj og vi besluttede os for, at jeg kørte ud på Issehoved og Lisbeth ville igen vandre ud til mig, denne gang med en fiskestang under armen... Det skulle vise sig at være en rigtig god ide, set med hendes øjne.
Men først skulle jeg lige igennem et par fantastiske timer...... Da jeg kom ud på Issehoved kunne jeg se at vores genbo, det tyske ægtepar, var på pladsen - det var kun manden som denne gang var på tur. Han fiskede helt ude på spidsen af Issehoved, så jeg valgte at fiske på vestsiden af revet - en fed lille plads, som må holde på fisk, men i dag viste de ingen interesse for min flue på den plads. Jeg bevægede mig ud på revet og krydsede ind over området og tog kontakt til vores genbo. Han mente at saltindholdet var for højt, og at der derfor ikke var nogen fisk. Han fiskede vestover og forsvandt rundt om spidsen, mens jeg fiskede de første to små bugter på østsiden. Der var godt med vind fra syd/sydvest og samtidig også en del besøgende, men så snart de var uden for kastevidde kunne jeg fiske. Ud af øjenkrogen så jeg et lille "plut" i vandet - fluen blev lagt derud og der kom et kontant hug, jeg fightede nu en fisk på mellem 2 og 3 kilo - den sprang til glæde for tilskuerne, som ikke holdt sig tilbage med kommentarer om størrelsen mens de samtidig knipsede løs på deres kameraer. Desværre, da fisken var med at være træt, tog den en tur langs kysten og da den var ud for mig, spyttede den fluen ud - Af en af tilskuerne fik jeg bekræftet min teori, "det var vist en fisk på en 4-6 pund" sagde han på jysk.
Da line og flue var filtret ud af jakke og linekurv, så lagde jeg et kort kast ud i vandkanten og - Bang - en lille ørred tog øjeblikkelig fluen i en stor hvirvel - fedt, et lille plaster på såret!!!!
Glæden blev endnu større da jeg mod syd fik øje på Lisbeth, hun kom i rask trav med en fisk svingende ud fra kroppen - hun havde simpelthen fanget majs første hornfisk..... Vores første maj hornfisk..... Jeg tog en række billeder og vi glædede os over fisken som hurtigt kom ud igen. Kort efter stak hun mig en gul plastikpose, som jeg troede var min madpakke hun havde smurt til mig, men som i stedet viste sig at indeholde en lille fed havørred på godt 43 cm. - Det var Lisbeths første havørred over målet i meget lang tid, så hun var meget glad.
Mens Lisbeth rensede fisk, bandt jeg en flok fluer...
Men først skulle jeg lige igennem et par fantastiske timer...... Da jeg kom ud på Issehoved kunne jeg se at vores genbo, det tyske ægtepar, var på pladsen - det var kun manden som denne gang var på tur. Han fiskede helt ude på spidsen af Issehoved, så jeg valgte at fiske på vestsiden af revet - en fed lille plads, som må holde på fisk, men i dag viste de ingen interesse for min flue på den plads. Jeg bevægede mig ud på revet og krydsede ind over området og tog kontakt til vores genbo. Han mente at saltindholdet var for højt, og at der derfor ikke var nogen fisk. Han fiskede vestover og forsvandt rundt om spidsen, mens jeg fiskede de første to små bugter på østsiden. Der var godt med vind fra syd/sydvest og samtidig også en del besøgende, men så snart de var uden for kastevidde kunne jeg fiske. Ud af øjenkrogen så jeg et lille "plut" i vandet - fluen blev lagt derud og der kom et kontant hug, jeg fightede nu en fisk på mellem 2 og 3 kilo - den sprang til glæde for tilskuerne, som ikke holdt sig tilbage med kommentarer om størrelsen mens de samtidig knipsede løs på deres kameraer. Desværre, da fisken var med at være træt, tog den en tur langs kysten og da den var ud for mig, spyttede den fluen ud - Af en af tilskuerne fik jeg bekræftet min teori, "det var vist en fisk på en 4-6 pund" sagde han på jysk.
Da line og flue var filtret ud af jakke og linekurv, så lagde jeg et kort kast ud i vandkanten og - Bang - en lille ørred tog øjeblikkelig fluen i en stor hvirvel - fedt, et lille plaster på såret!!!!
Glæden blev endnu større da jeg mod syd fik øje på Lisbeth, hun kom i rask trav med en fisk svingende ud fra kroppen - hun havde simpelthen fanget majs første hornfisk..... Vores første maj hornfisk..... Jeg tog en række billeder og vi glædede os over fisken som hurtigt kom ud igen. Kort efter stak hun mig en gul plastikpose, som jeg troede var min madpakke hun havde smurt til mig, men som i stedet viste sig at indeholde en lille fed havørred på godt 43 cm. - Det var Lisbeths første havørred over målet i meget lang tid, så hun var meget glad.
Mens Lisbeth rensede fisk, bandt jeg en flok fluer...
|
Om torsdagen kørte jeg Lisbeth til Vestborg fyr, hvor hun gik til Brattingsborg uden et hug - både Ole og jeg fiskede i lang tid ved Brattingsborg, også uden et hug - Ole havde helt sikkert en følger, mens jeg intet så eller mærkede. Lisbeth fandt et fossil hun mente jeg godt kunne hente til hende - det lå en lille kilometer nede af kysten og vejede vel omkring et par hundrede kilo.....
Et af dem man ikke tar med.
|
Fredag fiskede vi på Langdalen, denne gang sammen med vores tyske genboere, de havde lige forlænget deres ferie med to uger, ikke misundelig - nej nej....
Jeg mærkede faktisk intet, men Lisbeth fik et par undermålere på hendes 10 grams grå/grønne Møresilda blink. Lige inden vi sluttede Samsø fiskeriet fik jeg hug, denne gang var det en stor Tobis som tog Pattegrisen... |