En dejlig uge på Samsø med masser af aktivitet...
Allerede et par timer efter ankomsten til huset var jeg på kysten, vi havde valgt et hus på Mårup Østerstrand nord - en kort gåtur fra vandet. Jeg fandt mig nogle tangebælter tæt under land og begyndte at affiske langs kanterne på alle sider, den gode vind hjalp mig til at nå ud over tangbæltet med fluen og der gik ikke lang tid før der var kontakt - i løbet af de sidste timer på eftermiddagen mistede jeg to ørreder og fangede en lille hvilling, som skulle vise sig ikke at være et tilfælde, vi løb ind i dem flere gange i løbet af uge.
|
Særdeles effektiv rejeflue...Når jeg satte fluen på, lavet med STF dubbing materialet Lt. Olive Dun, så skal jeg love for der kom gang i fiskene - jeg fiskede den hurtigt og mange gange rigtig hurtigt - effektivt må jeg sige.
|
Det blæste godt de næste tre dage, så vi blev i området og fiskede neden for sommerhus området - der er rigtig mange og fine tangebælte pladser tæt på land og som det ses var der skam også gang i ørrederne og iblandt en enkelt hvilling. Første dag mistede jeg to og de næste dage kunne jeg sætte et par stykker ud, indtil jeg endelig fik en fisk jeg kunne beholde. Lisbeth havde endnu ikke fået gang i havørrederne og hun prøvede også med en fladfiske rig fra land, igen uden held - vi havde en meget stormfuld tirsdag hvor vi alligevel lige skulle prøve, her blev Kragemosen vores mål - der måtte være læ, til gengæld var bølgerne ned langs øen årsag til totalt brunt vand, så ingen fisk den dag.
Onsdag formiddag kørte vi ned til Nørreskifte, her fiskede vi af ned til pynte, hvorefter vi begge begyndte fiskeriet på stykket syd herfor - jeg havde held med en enkelt ørred, en lille farvet fiske på 37 cm., som efter endt fotografering kom tilbage i sit rette element igen - Lisbeth manglede stadig at få fiskene til at hugge på hendes Møresilda i kobber/rød, kobber/sort og hvid/grøn - sikre vindere de andre år.
Torsdag tog bror Ole med en tur til Brattingsborg, vi stod og snakkede da der sprang en fisk et stykke henne - Lisbeth var den eneste som var klar, så hun fiskede sig ind på fisken som viste sig at være en lille fyr, den blev rystet af i vandkanten og hun havde yderligere nogle smånapperier til blinket.
Ole til gengæld, han prøvede for første gang at fange fisk på flue på kysten, rigtig mange endda - Ole og jeg var gået om til Lushage, her fik han fisk i første kast og den næste mange kast - der var fyldt med små hvillinger heromme, så vi fortrak og sammen med Lisbeth kørte vi til Vestborg Fyr.
Igen fik jeg øje på en springende fisk som Lisbeth kastede sig over, det var igen en lille en som kom tilbage til sit rette element. Jeg gik mod øst og omme på første rev fik jeg en lille fisk på fluen, den huggede i kanten af første tangbælte.

Fredag, næstsidste dag på øen - vinden var vendt og vi kørte til Langdalen sammen med Ole, men efter et kort stykke tid, og absolut uden nogen form for kontakt, kørte vi ned til stykket ved Mades kilde, her har vi før haft godt fiskeri.
Allerede i et af de første kast havde Lisbeth fisk, desværre smuttede den efter et stykke tid, hun ikke så noget til fiske, den blev under vand - den huggede på et kast lagt langs med land, så husk at fiske af langs med land inden der vades ud. Lisbeth mener selv den kunne være over målet, så øv øv! - Men i løbet af de næste timer havde hun simpelthen rigtig gang i den, hun landede den ene fisk efter den anden - vi bevægede os over et stort stykke vand, der må simpelthen have været masser af fisk inde under land, lige netop den eftermiddag - hun fik i alt 12 fisk på land, alle for små desværre og jeg kunne notere mig for 4 små ørreder. Dejlig aktiv dag og heldigvis blev det også Lisbeths tur til at mærke suset.

Lørdag var rejsedag, så da huset var afleveret, kunne vi lige få tid til lidt fiskeri i klubbens Put and Take sø, som havde konkurrence denne weekend.
Lisbeth havde fisk i første kast, hun brugte en 6 grams Møreunge i hvid - desværre hoppede fisken af krogen. I løbet af dagen lykkedes det ikke for hende af fange flere fisk, men jeg må sige at være tilsmilet af heldet, jeg satte min STF flue fra kystfiskeriet på forfanget og gik i gang med at affiske en lille vig - kort tid efter huggede en tung fisk - jeg fiskede med min klasse 5-6 fluestang og kunne godt mærke der blev kæmpet tungt dernede.
Efter et stykke tid fik jeg hjælp til landingen, fisken vejede 2,5 kg. - en rigtig tyksak må jeg sige.

Og til sidst lidt bi-fangst fra turen, øjet kan simpelthen ikke lade være med at fange disse "mønstre" - mange forskellige, som ligger og skiller sig ud .